Episode Synopsis "Med korset som fortegn (8 - gæst: Erik A. Nielsen)"
I ottende afsnit af podcasten besøger Louise Klinke Øhrstrøm litteraturprofessor Erik A. Nielsen for at tale med ham om Julian af Norwichs ottende vision og om kristen mystik som genre i det hele taget. I et litteraturhistorisk perspektiv taler de om, hvordan tekster som Julians minder om middelalderens troubadourdigtning, hvor også lidenskaben og forholdet mellem smerte og lykke er kendetegnende. Ud fra Erik A. Nielsens bog Kristendommens retorik forklarer han, hvad det vil sige at læse ’med korset som fortegn’ og på hvilken måde selve læsningen kan blive en form for meditation, hvor bevidstheden omlejres. Undervejs nævner Erik A. Nielsen Grundtvigs salmer ”Med sin alabaster-krukke”, ”Hil dig frelser og forsoner” og ”Påskeblomst! Hvad vil du her?”- samt Ambrosius Stubs digt ”Du deylig Rosen-Knop”. LIDT OM JULIAN AF NORWICH: Julian af Norwich levede som rekluse (en slags eneboer) i en celle i Sct. Julian’s Church i Norwich i England i slutningen af 1300-tallet. Hun er opkaldt efter kirken, fordi man ikke kender hendes rigtige navn. Til gengæld har man masser af tekst fra hendes hånd og de to versioner af Showing of love (Kærlighedens åbenbaring, da., Boedal 2010) er de første engelske tekster, man med sikkerhed ved er skrevet af en kvinde. Teksterne handler om de seksten visioner, Julian fik i 1373 og har vakt interesse både hos historikere, teologer, psykologer, filosoffer og forfattere. Louise Klinke Øhrstrøm står bag den første danske oversættelse af teksterne og boede i 2011-13 i Norwich for at skrive Phd om Julian. I podcasten JULIAN tager Louise i hvert afsnit udgangspunkt i en af Julian af Norwichs visioner sammen med en gæst.
Listen "Med korset som fortegn (8 - gæst: Erik A. Nielsen)"
More episodes of the podcast JULIAN
- Kærlighedens åbenbaring ( 16 - gæst: Sr. Anna-Maria Kjellegaard)
- Døden som livsvilkår ( 15 - gæst: Liselotte Horneman Kragh)
- Stilhed og bøn (14 - gæst: Thomas Horneman-Thielcke)
- "Alt skal blive godt" (13 – gæst: Morten Aagaard)
- Den mystiske erfaring (12 - gæst: Charlotte Rørth)
- Gudsmoder & Moder Gud (11 - gæst: Mia Rahr Jacobsen)
- ”Se, hvor højt jeg elskede dig” (10 - gæst: Lars J. Sørensen)
- Julian og William Blake (9 - gæst: Elisabeth Engell Jessen)
- Med korset som fortegn (8 - gæst: Erik A. Nielsen)
- Nådens lys (7 - gæst: Karen Margrethe Kirk)
- The Year of the Flood (bonusafsnit om Margaret Atwoods roman og om Julianreferencen i den)
- Time present and time past (6 - gæst: Niels Brunse)
- Begyndelsen på en ABC (5 - gæst: Tine Gjessø)
- Påskelørdag (4 - gæster: Sr. Anna Maria Kjellegaard + Gitte Buch-Hansen)
- Gud i et punkt (3 - gæst: Mikael Rahbæk Andreasen)
- ”Når blot vor sjæl arbejder” (2 - gæst: Birgitte Sølvstein)
- Nærdødsoplevelsen (1- gæst: Brian Patrick McGuire)