Gå ikke til fagforeningen med det her! Med Jacob fra Lefnet.

30/10/2024 32 min Temporada 1 Episodio 2
Gå ikke til fagforeningen med det her! Med Jacob fra Lefnet.

Listen "Gå ikke til fagforeningen med det her! Med Jacob fra Lefnet."

Episode Synopsis

Historiker Rasmus Wichmann og hans ekspertpanel giver historiske personligheder hjælp til at løse deres udfordringer. Med Marvel Morten fra Supersnak, Kåre Nissen fra Det Græske Testamente, og aftenens gæst: Jacob Octavius Jarlskov fra LEF (Levende Eventyr og Fantasi).Dilemma 1: Jeg er chef for en gammel familievirksomhed, som jeg overtog fra min far – ganske vist efter at have hugget ham i stykker, og smidt ham i den dybeste afgrund. Vi opretholder Kosmos, sørger for vejret, producerer skæbner, etc. Kort fortalt: Vi har mange jern i ilden – især ham der arbejder i vulkanen – så jeg har fået mig to assistenter. Jeg satte dem begge til styre R&D-afdelingen, som udvikler dyr. Den yngste af dem har dog kun opfundet én art - en slags abe med en stor hjerne og hænderne godt skruet på. Den var også ekstremt formeringsdygtig og aggressiv. Jeg spurgte min assistent om ikke den kunne være til fare for os? Han forsikrede mig om, at den havde nogle i indbyggede fail-safes: Den ville ikke kunne organisere sig, fordi den havde nogle ret stramme kriterier for hvem den opfattede som artsfæller. Så jeg gav grønt lys for at markedsføre kræet. Imidlertid opdagede jeg, at nogen var brudt ind i vulkanen og havde taget ilden. Min assistent indrømmede, at han syntes at hans dyr havde frosset. Jeg er temmelig utilfreds med at han har udrustet sin liderlige voldsabe med ild! Så, hvordan kan jeg bedst straffe ham? Skal han bare have et slag over nallerne, eller skal han ligefrem sendes til et Jobcenter? Jeg vil gerne statuere et eksempel, men det er måske lovlig voldsomt.Med venlig hilsen: Z!Dilemma 2.Jeg er blevet chef i en sen alder, og havde håbet på et fredeligt kejserdømme. Imidlertid har der været nogle optøjer i det jødiske samfund her i byen. De skændes om hvem der er de rigtige jøder - dem der er omskåret, eller dem der ikke er. Jeg har nedsat en kommission til at undersøge forskellen på de to grupper, men faktum er, at jeg ikke magter at læse resultatet. Jeg er gammel, har et dårligt ben, får ofte epileptiske anfald, og har en ung kone, der kræver opmærksomhed. Hvor meget kan man lige forlange af ét menneske? Så spørgsmålet er om jeg skal undertrykke de omskårne, undertrykke de uomskårne, eller bare undertrykke hele bundtet. Problemet er, at der er skåret kraftigt ned på garden. Der er ikke budget til at undertrykke alle på én gang. Giver det mening at undertrykke de omskårne om lørdagen, de uomskårne om søndagen, og så lave lidt tilfældig terror resten af ugen? - Hilsen: C.Dilemma 3Vi er et par brutale fyre, der arbejder som lejemordere. Vi blev kontaktet af en mand i en mørk kappe, der sagde at han arbejdede for rigets bedste, og imod en konge der "ødelægger valutaen og lægger an på andres koner." Det var vi selvfølgelig alt for forhærdede og rå til at tage os af. Vi fik at vide, at målet ville være på jagt nær Viborg, og at vi skulle få det til at ligne en ulykke. Så ville der vanke en pose sølv, og ikke af den der slags, der var blandet med kobber. Vi lagde os på lur, hev fyren ned ad hesten, og jeg dolkede ham med hans egen kniv. Det skulle jo ligne en ulykke, ikke? Nå, men fyren var bare ikke helt død, og han langede ud efter mig. Så min makker tog kniven og sagde "giv mig den der, så skal jeg vise dig hvordan man gør." Så fik fyren endnu et stik. Jeg blev selvfølgelig stiktosset, tog kniven tilbage, og stak igen. Jeg tror at vi dolkede ham en halvtreds gange. Nu kunne vi jo godt glemme at få det til at ligne et uheld, så vi dumpede liget i en lade. Nu kommer så problemet: Kan vi stævnes for misligholdt kontrakt, eller er det bare surt show for vores arbejdsgiver? Vi må dog lige pointere, at fyren trods alt er stendød, så bør i al fald få halvdelen af honoraret.- Venlige hilsener: Et par afstumpede og skruppelløse lejemordere

More episodes of the podcast Den Historiske Brevkasse