Dialogkort

Dialogkort

Por: Lotte Andersen
Dialogkortene ”Med samvittigheden på arbejde” er et redskab, der skal bidrage til samtaler om moralsk stress. Hvis man vil mindske moralsk stress, er første skridt nemlig at tale om det og hjælpe hinanden med at finde ud af, hvad det kan skyldes, og hvem der kan gøre noget ved det. Det er det, dialogkortene skal hjælpe med.

Moralsk stress er ikke en sygdom eller en diagnose, og på den måde er den ikke noget man ”får”, kan ”lide af” eller skal kureres for. Det er snarere, når man reagerer følelsesmæssigt på en situation, man ikke synes er okay, og hvor man synes, at man kommer til at have andel i noget, man ikke kan stå inde for som professionel eller som menneske. På en måde er sådanne følelser en slags kropsliggjorte tanker, og det man mærker er, at kroppen ringer med alarmklokkerne og siger: det her er altså ikke i orden.

Kortene er udviklet på baggrund af et kvalitativt forskningsprojekt i politiet, i folkeskolerne og i ældreplejen.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og Københavns Professionshøjskole og det er udført af en forskergruppe, der består af Kristian Gylling Olesen, Martin Gylling og Nana Vaaben fra januar 2021 til sommeren 2023.
12 episodios disponibles

Latest episodes of the podcast Dialogkort